Kunstnerisk og eksperimenterende. Pragmatisk og løsningsorienteret. Disciplineret og målrettet. Det er nøgleord for mig i de projekter jeg er en del af. Jeg arbejder med stedet, rum, form, materialitet, lys, akustik, funktionalitet, anlægsøkonomi og bæredygtighed. Uanset om det drejer sig om volumenstudier, skitseprojekter, totalentreprisekonkurrencer, visualiseringer eller projektering, stræber jeg efter at bidrage med min ekspertise og mit engagement. Jeg tror på, at en positiv og inddragende arbejdsproces med projektgruppen er nøglen til gennemført arkitektur. Læs om mine 5 vigtigste arkitektydelser herunder.
I idéfasen udfoldes og udfordres dit projekt i en arkitektonisk kontekst. Projektet bearbejdes og udvikles i samklang med stedet, landskabet, byen og kulturen. De første ideer til placering af rum, arealer og arkitektoniske virkemidler spirer frem.
I idéfasen kan du bl.a. bruge mig til at udføre kontekstanalyser, visualisere scenarier for forskellige udnyttelser af arealet, perspektivere projektet til andre relaterede projekter, inspiration, undersøge love og regler for stedet, udvikle et arealprogram og generelt kvalificere dit projekt. Kort sagt kan jeg være din sparrings- og udviklingspartner så du får det bedst mulige grundlag for de næste projektfaser.
I formgivnings- og skitseringsfasen løser jeg et kritisk trin i projektudviklingen. Her forbindes den viden som er opbygget gennem processen i et arkitektonisk svar. De store linjer fastlægges og konstruktioner, materialitet, stedets kvaliteter, lys, udsigt m.m. sammensmeltes i et æstetisk og gennemført forslag.
Jeg medvirker til at skabe et gennemført arkitektprojekt hvor dit projekt får 100% opmærksomhed og omtanke. Gennem dialogen med dig og din organisation bygger vi et projekt med en klar arkitektonisk rød tråd hvor der er taget højde for arealønsker, lovgivning, anlægsøkonomi m.m.
I arbejdet med projektet integrerer jeg både aktive og passive designstrategier for bæredygtighed og tænker bl.a. miljøvenlige og holdbare materialer ind fra dag ét. Arbejdet med projektets energimæssige, sociale og økonomiske indvirkning er afgørende for at kunne skabe god arkitektur.
Med BIM får du som bygherre en samlet 3d digital bygningsmodel som løbende udbygges og detaljeres i takt med projektets fremdrift. Bygningsmodellen er samlingspunktet for samarbejdet mellem projektets rådgivere, arkitekter, ingeniører mf., det er lettere og mindsker risikoen for fejl og forsinkelser.
Jeg udfører myndighedsprojekt, hovedprojekt og detailprojekt iht. BIM7AA. Projekteringen skal du bruge til at få de bedst mulige tekniske løsninger, ansøge om byggetilladelse og afholde udbud så du kan realisere dit projekt.
Visualiseringer og grafiske virkemidler er vigtige elementer if. med kommunikationen af projektets vision og værdier. Et sæt af beskrivende og velskabte visualiseringer kan ofte være afgørende i projektsalg, investormøder, projektfinansieringen, i lokalplaner og i den politiske godkendelsesproces.
Jeg udfører visualiseringer og grafisk arbejde som en indlejret del af projektudviklingen fra de første skitser til realisering. På den måde kan du og dine samarbejdspartnere løbende opleve projektets stade og udvikling. Jeg laver både ”high end” præsentationsvisualiseringer og procesvisualiseringer som VR eller ”walk through” film.
Mødet varer ca. 45 min. og er målrettet dig som søger overordnet arkitektrådgivning omkring dit projekt eller bare ønsker en uforpligtende snak omkring samarbejde, priser m.m. Svar på et par enkelte spørgsmål her på siden og book et gratis skitsemøde. Jeg vender tilbage inden 3 arbejdsdage. Jeg glæder mig til at høre mere om dit projekt!